World Series of Poker Europe (WSOPE) har skrevet en flerårig aftale med King’s Casino Rozvadov i Tjekkiet, som drives af den pokergale milliardær Leon Tsoukernik. Det betyder, at King’s Casino i Rozvadov kommer til at danne ramme om WSOPE i 2017 og i de kommende år.

“Jeg har virkeligt købt Leons vision om at skabe en “poker-kommer-først” destination i det centrale Europa”, siger WSOP Executive Director Ty Stewart i en pressemeddelelse.

“Det eksisterende setup minder mig allerede om Amazon Room på the Rio (hvor WSOP er blevet afviklet i de senere år, red.) og det bliver kun større. Når det nye hotel og renoveringerne er færdige, og når man tager i betragtning hvor Leon og personalet appellerer til pokerspillere, vil dette blive et særdeles behagelige miljø for en stor pokerfestival som vores. Når King’s garanterer store præmiepuljer og mediedækning, føler vi os sikre på at vi har fundet et langvarigt hjem for WSOPE”, hedder det endvidere i pressemeddelelsen.

King’s Casino i Rozvadov har i de senere år fungeret som et trækplaster for pokerspillere over hele Europa, og mange danskere har også fundet vej til den lille by i Tjekkiet, tæt ved grænsen til Tyskland. Her har adskillige danskere høstet pæne resultater, og forhåbentligt bliver det endnu bedre i fremtiden, nu hvor pokersortimentet i Rozvadov bliver udvidet i de kommende år.

Læs også: Spil Live Casino Hold’em på nettet

 

Muligheden for en ordentlig poker-ferie i Tjekkiet

kings_casino_rozvadov

King’s Casino i Rozvadov, som ligger på grænsen mellem Tyskland og Tjekkiet, har i øjeblikket flere end 150 pokerborde og kører cash games og turneringer døgnet rundt, og der er altså planer om at udvide det nuværende setup – planer der allerede er sat i værk. Det betyder bl.a. en udvidelse på 218 nye hotelværelser samt yderligere 40 pokerborde.

Den nye hotelbygning vil have tre etager med almindelige hotelværelser samt en etage med luksussuites, og her vil der også blive bygget et wellness-center med jacuzzi, sauna, massagerum og et fitness-center.

“Sidste år tog vi imod 250.000 poker spillere i Rozvadov. Selv om det allerede er et fantastisk resultat for en by med kun 500 indbyggere, tror jeg på vi vil være i stand til at fordoble det tal, så snart vores udvidelsesplaner er færdige og folk vil få muligheden for at komme her og holde en ordentlig poker-ferie”, sagde Leon Tsoukernik i pressemeddelelsen.

Iflg. Caesars Entertainment, som ejer WSOP-brandet, kan vi her i Europa se frem til følgende WSOPE event i Rozvadov i de kommende år:

  • WSOP Europe i efteråret i Rozvadov i 2017 og 2019, med minimum 10 WSOP Gold Bracelet events og €5. mio i garanterede præmiepuljer
  • To WSOP Circuit Events om året i Rozvadov i 2018 og 2020 (en om foråret, en om efteråret)
  • Et WSOP Circuit Event i foråret i 2017, 2019 og 2021

Som en del af aftalen skal alle Main Events filmes med henblik på at blive vist på TV, mens der vil være live reportage og livestream dækning af de øvrige events.